Koncert med Linda Andrews - live fra Studio 55

fredag, 07 desember , 2018

Linda Andrews har arbejdet med musik det meste af sit liv. Som lille pige sang hun i de lokale kor på Færøerne, og som 21-årig tog hun springet og rejste til Danmark for at leve som backingsanger. Det var først, da hun i 2009 vandt X Factor, at hun fandt selvtilliden til at gå efter en solokarriere.

Det er gået over alt forventning med karrieren. Måske har hendes musik ikke ligget nummer et på de officielle hitlister, men musikken lever i bedste velgående rundt på scenerne i det ganske land – og i april 2018 kom så hendes fjerde soloudspil, om hvilket hun bl.a. siger “Jeg kan ikke gemme mig bag andre denne gang - her er det Linda Andrews for fuld udblæsning og i alle facetter, og det har jeg det rigtig godt med.”

Koncerten her på dk4 er en ren overflod af lettilgængelige ballader med de smukkeste korarrangementer. Også koret, hvor Linda Andrews udfolder sit Gospel talent “The Amazing Gospel Singers”, er med på enkelte numre, men tag ikke fejl, koncerten er med vægt på det poppede, selvom Lind Andrews også leger med genrer som rock og country og udfolder sit talent for ballader.

Medvirkende: Linda Andrews – vokal, Mikael Nordmark - keyboard, Maciej Szymczynsk - bas, Flemming Danielsen - guitar, Björn Jönsson - trommer og Claus Christensen, Nadia Nouamani, Claes Wegener og Tilde Vinther - kor.
Samt et besøg af “The Amazing Gospel Singers” under ledelse af Linda Andrews.


 - se video nedenfor:

Linda Andrews

Sangerinde

 Managment / Booking:

mail(at)lindaandrews.dk

Copyright © 2017 Linda Andrews