LINDA's BLOG

Den dag jeg hoppede i søen....!!!

torsdag, mars 24, 2016

 

Hvor langt vil man gå for kunstens skyld?

 

 

 

Altså jeg synes at jeg er en rimelig frisk pige, men min modighed blev alligevel sat på en prøve, da jeg blev udfordret at hoppe i en kold, grumset og beskidt skovsø, for kunstens skyld selvfølgelig!!!!
Jeg har her på det sidste arbejdet på ny musik og har nu snart en ny single ude som hedder "Born Again In Your Eyes" og for første gang nogensinde har jeg lavet en musikvideo med et kamerahold og det hele, og da vi sad og planlagde musikvideoen foreslog Toby som er instruktør af musikvideoen at det kunne være super fedt hvis jeg faldt bagover i en sø........sådan helt under med hovedet og det hele som et symbol på at blive genfødt, som også er temaet i sangen!!! Og det lød også som et rigtig godt forslag som var nemt og ikke mindst kunstnerisk da vi sad og snakkede om det med en dejlig varm Café Latte på kontoret, men jeg skal da love for at min begejstring for det geniale forslag ændrede sig voldsomt da dagen oprandt og jeg stod ved søens bred og mega frøs mens jeg kiggede ned i det beskidte og ikke mindst ultra kolde vand. Ikke nok med at jeg "bare" skulle ned i vandet, men det der var endnu mere vigtigt var, at vi kun havde ét skud i bøssen, da jeg jo skulle under vandet! For når jeg først havde været under vandet så var håret jo ligesom vådt og make-up´en ødelagt, så det kunne IKKE laves om, så jeg havde bare at lave det godt første gang...........OG jeg måtte ikke se ud som jeg var ved at drukne og jeg skulle være helt afslappet i ansigtet.........nå, ja det er jo nemt nok når man som mig ikke kan lide at få vand i næsen plus at jeg bruger kontaktlinser........ men det gør vi da bare ;-) ...........GYS
Nå, men altså nu havde jeg jo lovet at jeg, for den store kunst skyld, ville kaste mig bagover i en beskidt og kold skovsø og udover kameraholdet, så var der også en del fra mit 50 mands store gospelkor "Absolute Gospel Singers" der skulle medvirke senere i videoen, der stod og kiggede og ikke mindst heppede på mig, og jeg ville jo ikke skuffe dem og være en vatnisse, så der var pænt meget pres på mig!!


 


Instruktøren var så solidarisk at han meldte sig til at gå ned i vandet med mig så han kunne få nogle ordenlige billeder. Hurraaaaaa, så er vi to og hvis han kan så kan jeg vel også, selvom han kun stod med vand op til knæene, anyway......... først og fremmest skulle vi finde ud af hvordan i hele taget jeg kom ned i vandet,sådan på en elegant måde; man er vel en dame ;-) Men altså der er ingen elegant måde at komme ned i en skovsø, for sådan en sø er fyldt med grene og alt muligt ulækkert som man kan hænge fast i og jeg måtte jo ikke snuble eller falde sådan at jeg endte under vandet uden at de nåede at optage det. Nå, men altså jeg kan lige så godt indrømme det.......jeg skreg som en stukket gris da mine bare fødder steg ned i det kolde vand og jeg hang fast i en gren og skreg endnu mere.......ikke særligt helte-agtigt I know, og jeg sprang op igen og sagde at det kunne jeg ikke gennemskue hvordan det skulle lykkes.........Så smed min gode ven Claus, som har skrevet "Born Again In Your Eyes" sammen med mig, sine bukser og hoppede i vandet og så han kunne tage imod mig og holde fast imod mig så jeg ikke faldt; sikke en god ven :-) Jamen så var der jo ingen vej udenom, og sådan blev det også........Jeg kom ned i søen og fandt et sted hvor jeg kunne stå forholdsvis stabilt og afventede instrukser fra instruktøren som også stod nede i vandet.


Med alle de heppende mennesker der forventningsfuldt glædede sig til at se mig gå under i det beskidte vand i fuld mundering og instruktøren Toby der sagde at "så gør vi det.....er du klar, Linda??" Øh klar........fik jeg nævnt at vandet var monster koldt og ikke mindst beskidt??? Nå, men nu skulle det her bare overståes!!! 1 2 3.....og så under vandet med mig. Nemt nok, ik?? Oh well, måske ikke helt.

Da jeg kastede mig bagover, strittede hele min krop imod og jeg ville ikke under, men og fik fodfæstet igen; heldigvis blev håret ikke vådt, så jeg rejste mig op igen kiggede op mod himlen og mod alle de dejlige mennesker der var der for at bakke mig op i at lave min allerførste musikvideo, og smilede og tænkte med så meget opbakning så kan jeg alt. Og så kiggede jeg på instruktøren og sagde: "Nu gør vi det......Jeg er SÅ klar".

 

Og så kastede jeg bagover i fuld tillid til at det nok skulle gå! Og jeg holdt vejret og under vandet med mig!!! Juhuuuuu......og da jeg kom op igen klappede alle, og jeg kom op af søen og fik håndklæde omkring mig og noget at tørre mascaraen der løb under øjnene. Og som i kan se blev øjeblikket foreviget med alle de mange mobiltlf´er .........sødt af jer ;-) og jeg kan lige så godt sige det som det er.....der er INGEN yndefuld måde at kaste sig bageover i en sø når man hedder Linda Andrews! Men jeg gjorde det :-)

 

 

 

Ingen grund til at nævne at jeg næste dag lå med feber og var snotforkølet, men det var det hele værd, da det blev et suuuuuperfedt skud til at musikvideoen og jeg er så stolt af at jeg hoppede i søen for det ser SÅ godt ud i musikvideoen! Jeg har dyb respekt for alle dem der gør ekstra ordinære ting for at opnå noget ekstra ordinært, og jeg er super stolt og kan næsten ikke vente med præsentere min allerførste musikvideo.

Det flotte diadem, som heldigvis ikke tog skade af at komme i vand, er lånt til optagelsen, og er fra den fantastiske smykkedesigner Mads Heindorf

 

Tusind tak til min dejlige venner Ingrid og Bruno for  at låne mig deres hus og "deres" sø til optagelsen.Tak Claus for at hoppe ledsage mig ned i vandet! Tak til Thomas for fantastisk styling og ikke mindst tak til 42 Pictures for at udfordre mig ;-)

 

Læs mere om musikvideoen på næste blog :-)

 

 

 



 



3 bryllupper....dog ingen begravelse :-)

søndag, januar 17, 2016

Tænk efter alle disse år, bliver jeg stadig booket til at komme ud og synge min vindersang fra 2009  "Det bedste sidst!! En fantastisk sang som er skrevet af den skønne Søren Rasted fra Aqua.

 

Første gang jeg læste teksten tænkte jeg at den jo passede perfekt til mig og min historie, dog var jeg ikke sikkert at jeg ville få lov til at udgive sangen, da det jo var vinderen af X-Factor der skulle udgive den. Alt dette er allerede historie fordi at jeg vandt jo X-Factor og fik lov til at udgive "Det bedste til sidst" under mit navn, og sangen har solgt dobbelt platin, og bliver stadig spillet på radioen.

 

Sangen ramte mit hjerte, og jeg har fundet ud af at den åbenbart også har ramt en del andres hjerter, for her en del år senere bliver jeg stadig booket til at komme ud og synge den sang til bryllupper og historierne er de samme: "Det bedste til sidst" er vores sang og den rammer lige ind i vores historie og derfor bliver vi nødt til at få den sang sunget på vores særlige dag"!

 

En af de lidt sjovere historier som har fundet sted, var da jeg sidste år blev booket til at synge til 3 forskellige bryllupper på én og samme dag, dog var det ene bryllup om eftermiddagen og de andre to hhv i Sengeløse og Høje Taastrup, og det er lige ved siden af hinanden. Det ene sted skulle jeg synge kl. 20:00 og det andet sted kl. 21:00, dog var det kun den ene sang, så ingen problemer dér. Det ene bryllup blev arrangeret 8 mdr. før og det andet 5 mdr før.

Da vi så nærmer os dagen hvor jeg skal synge til de her to bryllupper, bliver jeg informeret af min booker at det ene bryllup er rykket ind på First Hotel i Høje Taastrup, hvilket er endnu mere praktisk da det andet bryllup også skal holdes på First Hotel i Høje Taastrup. Totalt praktisk og jeg er super glad :-)

 

Da jeg ankommer til hotellet og melder melder min ankomst i receptionen bliver jeg henvist til en værelse hvor jeg kan klæde om og gøre mig klar. Lidt efter banker der på døren og ind kommer der én der præsenterer sig som toastmaster, og siger at han lige har fundet ud af at dét indslag som bruden og brudgommen har planlagt som suprise for hinanden på aftenen, er det samme indslag, nemlig: En sang af Linda Andrews!!!!!! 

Whaaaaat?? siger jeg??? Jamen det kan jo ikke passe for at det ene bryllup skulle have været et andet sted, men blev rykket hertil, hvor manden så siger at det var også meningen da brudgommen bookede mig for 8 mdr siden, men da bruden booker mig for 5 mdr siden, er lokationen så ændret til First Hotel, og det får jeg jo først at vide en uge før og derfor var der ingen mistanke om at der var tale om det samme bryllup :-)

 

Mig og toastmasteren var enige om at det var den perfekte kærlighedserklæring og ikke mindst total i orden musikvalg ;-) og at nu skulle de overraskes begge to :-) Så toastmasteren gik ind og slog på glasset og sagde at han efter noget tids research havde fundet ud af brudeparrets havde en særlig kærlighedssang, og at den hed "Det bedste til sidst" og de skulle ikke snydes for den, så derfor ville HAN nu synge den for brudeparret!! Der bredte sig total panik i begges ansigter, men da musikken startede og jeg kom syngende ind var der ikke et øje tørt :-) Jeg fik så mulighed for at forklare hvad der var sket og gav et ekstra nummer som kompensation på dobbeltbookingen og brudeparret var meget overvældet og ikke mindst overrasket af hinanden :-)

 

Jeg er utrolig glad og stolt, og ikke mindst taknemmelig for at "Det bedste til sidst" har rørt så mange hjerter og jeg glæder mig hver gang jeg bliver booket til at synge til et bryllup :-)  

 

Er "Det bedste til sidst" også din yndlings, eller der andre af mine sange som du bedre kan lide??

 

Det her billede er taget lige efter at jeg havde sunget til et bryllup i Værløse sep 2015

 

 

Jamen, hun har jo næsten ikke noget tøj på.......!

lørdag, januar 16, 2016

 

Lige et par tanker her ved årskiftet :-)

 

Jeg har lige været på en rigtig spændende juleturne med Annette Heick og Jesper Lundgaard og efter et hæsblæsende 2015 - på godt og ondt, lærte jeg bl.a at blive bedre til at passe på mig selv og at vælge mig selv til, og elske mig selv som jeg er. Ja det lyder virkelig som en kliché, men nogle af os er lidt langsommere i optrækket ;-) og mit mål for det nye år er at blive mere modig og stå mere fast og stole på på min mavefornemmelse.

Det er noget jeg desværre ikke altid har været så god til, og det har også haft fatale konsekvenser, men i og med at jeg er blevet bedre til at omfavne mig selv og virkelig at se mig som jeg - på godt og ondt, så er jeg blevet meget bedre til at stå ved mig selv.

 

 


Nå, men hvorfor har jeg så brug for at poste sådan et billede som dette i en tid hvor alt og alle er så kropsfikserede.......eller skal jeg hellere sige kropsforskrækket?? Ja, jeg er ved gud ikke en petit danone og jeg kæmper også til tider med min krop, men jeg har besluttet mig for at det ikke skal begrænse mig, og at jeg er begyndt at se mig selv i et nyt lys og ønsker at inspirere andre til det samme.

Derfor håber jeg at dette billede bliver modtaget i den ånd det er delt....nemlig at vi alle er smukke og enestående som vi er, uden retouchering og redigering. Og jeg håber at det kan inspirere andre til at omfavne sig selv, og vise deres sande jeg i alt deres autentiske, ægte og vidunderlige skønhed.

2016 bliver et fantastisk år, for det har jeg besluttet at det bliver ;-)
Rigtig godt nytår til jer alle og på genhør og gensyn i 2016 <3 

 

Knus Linda